Hvad går forordning 261/2004 om passagerrettigheder ud på?
For rejser til udlandet gælder Warsawa-konventionens erstatningsregler i udgangspunktet for alle luftfartsselskaber der er involveret i din rejse. For luftfartsselskaber der er registreret i et EU-land, gælder forordning 261/2004 om passagerrettigheder. Eventuelle krav om kompensation i henhold til denne forordning skal stilles direkte til luftfartsselskabet og ikke Escapeaway. For yderligere information om flypassagerers rettigheder og spørgsmål om kompensation henviser vi til Trafik- og byggestyrelsen eller Forbruger Europa. Du kan også læse mere om forordning 261/2004 her.
Hvordan søger jeg kompensation direkte hos flyselskabet?
Alt efter årsagen til forsinkelse/aflysning af jeres flyrejse kan du være kompensationsberettiget, men det er ikke noget, Escapeaway kan garantere. Derfor henviser vi direkte til flyselskabets hjemmeside, hvor I kan læse mere om ”passenger rights” i forbindelse med forsinkelser mm.
Husk at gemme eventuelle udlæg for måltider, hotelovernatning, taxa mm. da disse kvitteringer kan vedhæftes din klage til flyselskabet. Det kan være en god idé at henvise til ”forordning 261/2004” (på engelsk ”regulation 261/2004").
I kan også læse mere om rettigheder i forbindelse med forsinket flyafgang på Forbruger Europa og mere om forordning 261/2004 her.
Du er velkommen til at kontakte Escapeaway vedrørende spørgsmål, og vi hjælper også gerne med at sende specifik information om dit flyselskab, så det er nemmere for dig at søge en kompensation.